Bæredygtighed
Jeg er personligt og professionelt dybt engageret i bæredygtighed og verdensmålene. Grundlæggende vil jeg gerne styrke bæredygtigheden i danske virksomheder og blandt danskerne. Og jeg har brug for dig og din organisation, for jeg kan ikke gøre det alene.
Jeg hjælper med rådgivning og giver gerne anbefalinger til næste skridt, hvad enten I skal i gang med en bæredygtighedsindsats, eller hvis I er godt i gang og har brug for den rette samarbejdspartner til at løfte den igangværende indsats til nye højder – også selv om det ikke er sikkert, det er mig, der skal være samarbejdspartneren.
Jeg kan give sparring til strategien, holde oplæg med fokus på viden og/eller inspiration, og jeg kan hjælpe med rapporteringsdelen. Så ræk ud og lad os starte dialogen!
Eksempler på mit arbejde med bæredygtighed
Nedenfor kan du se, hvordan jeg arbejder med bæredygtighed på virksomheds- og personniveau som oplægsholder til Kort sagt, i podcasten Bæredygtighed i virkeligheden og som interviewperson i Berlingske.
Jeg har desuden stået bag en stor del af arbejdet med Bæredygtig ledelse hos Ledernes Hovedorganisation.